Retur til hverdagen

10. januar 2018



I mandags oprandt dagen hvor Nicolas igen skulle begynde på arbejde og hvor vi alle skulle retur til hverdagen.
Bestemt ikke en dag, der var ventet med længsel, men alligevel en dag som faktisk endte ud med at blive betydelig bedre end forventet.

Eik var stadig mat oven på den sidste uges sygdom, men alligevel havde vi allieret os med yndlingsmormoderen, pakket bilen og begivet os på hyggetur til Kaptajnsminde ( Karrebæksminde ).
Bare for at få tiden til at gå med noget vi alle elsker og for at få lidt frisk luft i hår og kinder.


Vi tager næsten altid til Karrebæksminde i hverdagene.
Her er færrest mennesker ( specielt i campingsæsonen) og en helt anden ro end i weekenderne.
Og vi tager gerne mormor med, som også elsker vandet.
Den anden dag var også meget stille. Men samtidig også så iskoldt og Eik stadig så træt, at besøget ikke blev langt.
Men vi fik hvad vi kom efter - vind i håret, røde kinder og kolde tær!
Dejligt!



Vi havde taget madpakke og the med. Det er simpelthen så hyggeligt at spise nede ved stranden.
Men for det første havde de pillet vores hyggelige bænk ved vandet ned og for det andet holdt Eik kun ca to bidder af frikadellemaden, så var han klar til at komme op på skuldrene og hjem.
Så tja!
Mormor og jeg fik en hurtig kop the og så ellers hjemad igen.....


Men dejligt at vi kom afsted, trods alt, for sikke et vejr vi havde i går!
Trøstesløst, vådt og klamt og kun til indendørs sysler.
Vi håber det bliver bedre i dag ik'?

Send en kommentar

© Kjær & Schmeling. Design by FCD.