Madplan

18. december 2017


Jeg håber I har haft en dejlig weekend og nydt juleforberedelserne?
Her har herrerene i huset bøvlet med lidt let feber og forkølelse, været lidt slatne og vi har holdt en ganske lav profil
Selv er jeg indtil videre 7, 9, 13 sluppet nådigt med en let murren i brystet og en lille kradsen i halsen. Lad det endelig blive ved det tak!



Jeg er kommet gevaldigt i julehumør og skal virkelig passe godt på ikke at falde på næsen i julegodterne igen og igen.
Med vores nye basisk kost er der nemlig ikke plads til de voldsomme udskejelser.

Generelt kræver det lidt mere planlægning end tidligere, hvor aftensmaden oftest var noget der kunne flækkes sammen lynhurtigt og som ikke nødvendigvis krævede planlægning.
Nu skal der tænkes planteproteiner og oliekilder ind i hvert måltid og generelt findes på nye inspirerende og lette retter, som let vil kunne inkorporeres i vores hverdag.




Så for ikke at ende ud med de samme søde kartoffel fritter og den samme lette, men velsmagende salat igen og igen, er madplanen igen blevet et uundværligt redskab.
Og nej!
Jeg opfinder bestemt ikke den dybe tallerken hver gang.
Jeg finder bl.a.inspiration hos www.vanloseblues.dk, www.thegreenekitchen.com, www.englerod.dk og www.madmedgloed.dk

En af mine favorit retter for tiden er en kikærtepandekage med stegte tomater, aubergine og frisk spinat. Den er super enkel og helt vildt velsmagende..... mmmmmm.
Prøv den!


Faktisk er det lidt udfordrende pludselig at lægge sin kost så drastisk om.
Lige pt laver vi nemlig en mere eller mindre vegansk madplan til Nicolas og jeg, men må oftest tænke alternativer ind til børnene.
Eik får valget og smager og spiser, når han har lyst. Men oftest vælger han altså noget andet.
Og så er der Une, som lige så stille er begyndt at spis lidt.
Vi forsøger så vidt muligt at lade ham spise alt selv, hvilket betyder, at alt skal have en betydelig anden konsistens, end vi selv spiser det.
Så ja!
 Lidt omstændigt, men forhåbentlig kun en periode....... Håber jeg! ( For mon Une ikke får tænder på et tidspkt.....hehehe? )

Ha' en dejlig mandag!
Kh
Kristine







Send en kommentar

© Kjær & Schmeling. Design by FCD.